Mike Tyson var i godt humør efter sit nederlag til Jake Paul og forklarede, hvorfor han bed i sine handsker under kampen.
Tyson indrømmede med et glimt i øjet, at han har en "tilbøjelighed til at bide", efter gentagne gange at have tygget på sine boksehandsker under sit comeback mod Jake Paul.
Aftenen var præget af streamingproblemer på Netflix og tilskuere, der forlod arenaen før hovedkampens afslutning i Dallas. Tysons første professionelle kamp i næsten to årtier endte med et nederlag.
Den 58-årige tidligere mester var klart overmatchet af den 27-årige social media-stjerne, der vandt med dommerstemmerne 80-72 to gange og 79-73.
Efter kampen havde begge boksere et venligt øjeblik i ringen, hvorefter værten Ariel Helwani spurgte en tydeligt mærket Tyson, der var hæmmet af sin alder og en knæskade, om hans præstation.
"Kommentatorholdet diskuterede, hvad du lavede med dine handsker. Var det et problem med tandbeskytteren, eller bed du bare i handsken?", spurgte Helwani.
"Jeg har for vane at bide i mine handsker, når jeg kæmper. Jeg har en tilbøjelighed til at bide i alt.", svarede Tyson.
Selvom Tyson havde svært ved at matche Pauls tempo og levere slag med gennemslagskraft, var han tilfreds med sin præstation og sagde.
"Jeg er glad. Jeg vidste, at han var en dygtig bokser. Jeg vidste, at han var forberedt. Jeg skulle ikke bevise noget for andre, kun for mig selv. Jeg er bare glad for det, jeg stadig kan."
Derudover roste Tyson også Paul som en "meget dygtig bokser" og anerkendte sin modstanders evner, ifølge Mirror.
Jake Paul udtrykte sin beundring for Mike Tyson.
"Mike Tyson, det er en kæmpe ære. Lad os give en hånd til Mike, den største nogensinde. Vi ville ikke være her i dag uden ham. Han er en legende. Det er en ære at kunne kæmpe mod ham. Det var en virkelig hård kamp. Jeg forventede det.", sagde Paul efter kampen.
"Han var præcis, som jeg troede. En af de største nogensinde. En legende. Jeg forsøgte at skade ham lidt. Jeg var bange for, at han ville skade mig. Jeg gjorde mit bedste." forsatte han.
Desværre var Tysons legendariske slagkraft stort set fraværende, hvilket fik mange fans til at forlade arenaen halvvejs gennem kampen på grund af den ensidige karakter.