Lørdag aften mødtes Devin Haney og Vasiliy Lomachenko i ringen, hvor de kæmpede om letvægtsmesterskabet.
Vasiliy Lomachenko havde muligheden for at blive ubestridt verdensmester i letvægt lørdag aften, men chancen formåede han ikke at udnytte.
I stedet var det Devin Haney, der forlod ringen som den ubestridte mester, da de to boksere mødtes i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas.
Allerede fra starten af kampen var det klart, at Haney havde en fordel på grund af sin størrelsen. Denne fordel udnyttede han til at presse sig frem, hvor han arbejdede godt med sin primære hånd. Flere gange ramte han med gode jabs og kropsslag.
Lomachenko var dog også aktiv i de første par runder, hvor han forsøgte at komme tæt på Haney.
Generelt var det Haney, der sad på første halvdel af kampen, men flere gange kom Lomachenko med et modsvar. Det var dog først i niende runde, af 'Loma' for alvor vågnede op.
I denne runde begyndte Haney at skrue ned for tempoet, hvilket Lomachenko udnyttede til at komme tæt ind til kroppen på ham. I 10. runde leverede han sit hidtil bedste øjeblik, hvor han ramte Haney med en rigtig god kombination.
Han formåede at holde fast i sit momentum i 11. runde, hvor han blandt andet ramte Haney med flere uppercuts. Dette blev fulgt op med flere kombinationsslag, som lagde pres på Haney.
I sidste runde blev Haney igen vækket til live, og han fik sat en stopper for det massive pres fra Lomachenko. Han vendte tilbage til sine kropsslag, som han god succes med i første halvdel af kampen.
Hans forsvar var også en del skarpere i sidste runde, hvor Lomachenko ikke fik sat helt så mange slag ind. Det var derfor ikke en klar sejr til Lomachenko i 12. runde, som det var i både 10. og 11. runde.
Efter den meget tætte kamp, ventede hele arenaen spændt på at høre dommernes afgørelse, inden Haney blev kåret som vinder. Langt fra alle i arenaen var dog enig i afgørelsen.