gettyimages 168061656

Floyd Mayweather: 'Jeg så ikke Tupac Shakur blive skudt'

Boksningjul. 28 2023, 8:59

Floyd Mayweather har i et langt opslag på Instagram benægtet at have været vidne til Tupac Shakurs død.

Bokser Floyd Mayweather har slået fast, at han ikke var vidne til drabet af Tupac Shakur, selvom han opholdt i området i starten af sin boksekarriere.

Den ubesejrede bokser var dengang i færd med at forberede sig til sin professionelle debut i september 1996. Inden da havde han på grund af en kontroversiel dommerbeslutning miste en medalje ved OL i Atlanta.

I denne periode var Mayweather bosiddende i Las Vegas. Han boede nær hjørnet af Flamingo Boulevard og Koval Lane, hvor skyderiet fandt sted.

Mayweather fastholder, at han ikke har noget kendskab til rapperens død. Hvem der skød den ikoniske rapper, er stadig ukendt, men Las Vegas Metropolitan Police Department genåbnede for nylig efterforskningen efter flere årtier.

Og nu har Mayweather delt et længere opslag på Instagram, hvor han forsvarer sig mod beskyldninger, der sætter ham i forbindelse med skyderiet.

"I 1996, da Tupac Shakur blev dræbt, boede jeg i Meridian Apartments beliggende på Flamingo og Koval Ln. Det var tilfældigvis det område, hvor Tupac blev skudt," skriver han ifølge Express.

"Jeg har aldrig påstået at have været vidne til skyderiet. Alle disse falske anklager er opstået af, at jeg har delt stedet for skyderiet med John Singleton på grund af mit kendskab til området, efter at have boet der. Det betyder dog ikke, at jeg var vidne til Tupacs skyderi."

"John Singleton lavede en dokumentar om Tupac, så han tog kontakt til mig og spurgte efter placeringen af Flamingo og Koval Ln. John var min ven, så jeg viste ham dette sted. Stedet, hvor Tupac blev skudt, er offentligt viden, og min relation til stedet var en ren tilfældighed. Jeg var ikke vidne til Tupac Shakurs død."

Mest læste