herring

Tidligere verdensmester gør comeback med hurtig knockout i første runde

Boksningnov. 08 2023, 15:55

Jamel Herring gjorde comeback med en sejr, da han tirsdag afsluttede sin pension på Manhattan.

Den tidligere WBO-verdensmester i superfjervægt besluttede sig for at indstille sin karriere sidste år, efter at have tabt flere kampe i træk. Men tirsdag aften stod han igen i bokseringen.

Her stod han overfor Nicholas Molina, der var ubesejret med 13 professionelle kampe på CV'et.

Selvom Molina på papiret så ud til at være den oplagte vinder, blev virkeligheden en anden. Det er dog værd at påpege, at hans 13 sejre er baseret på kampe uden den store modstand.

Derfor var det også noget helt andet for Molina, at han tirsdag skulle dele ringen med Herring. Og det varede ikke længe, før det stod klart for både ham og seerne.

Herring slog Molina i gulvet to gange i første runde, hvilket fik kampens dommer til at afslutte den. Derfor var det ikke meget boksning, som seerne fik mulighed for at se.

"Molina var ikke klar til Jamel Herring. Der er niveauer i dette spil," skrev en fan på X.

"Dette var en trist kamp. Han ville gerne slå nogen, som Shakur Stevenson slog ham! Der er ikke nogen ære i det her l**t," skrev en anden.

"Komplet mismatch. Det er bare forfærdeligt at kræve penge fra folk for at se det her," lød det fra en tredje.

"Herring er en af de mest classy personer inden for boksning. Velfortjent," skrev en fjerde.

Herring blev verdensmester tilbage i 2019, hvor han tog bæltet og titlen fra Masayuki Ito. Han sikrede sig den største sejr i karrieren, da han sendte Carl Frempton på pension i 2021.

Senere samme år blev han dog slået af Shakur Stevenson, inden han året efter tabte til Jamaine Ortiz.

Mest læste

Mest læste