Boris Becker åbner op om fremtidige trænerplaner

Foto: Boris Becker / Getty Images

Boris Becker, der er træner for Holger Rune, har udtalt sig om sine fremtidsplaner som tennistræner.

Danske Holger Rune er i disse dage i gang med at forberede sig til ATP Finals i Torino.

Det bliver den sidste turnering i denne sæson, hvorefter han kan tage et hvil.

Den danske stjerne har glæde af at have Boris Becker med til den italienske turnering. Den tyske legende har nemlig skrevet under på en aftale, der løber året ud.

I midten af oktober blev det bekræftet af begge parter, at de havde indgået et samarbejde.

Dermed vendte Becker også tilbage til jobbet som tennistræner for første gang i syv år.

Tidligere har han haft stor succes som træner for Novak Djokovic, som han arbejdede sammen med fra 2013 til 2016.

I denne periode hjalp han serberen med at vinde flere Grand Slam-titler.

Derfor er der også en god chance for, at Holger Rune kan have stor glæde af Becker som træner.

Om det kommer til at fortsætte i næste sæson, er dog ikke sikkert. Ifølge Becker selv, er der endnu ikke blevet taget stilling til dette.

“Han skal nyde det, og jeg må også spørge mig selv: Nyder jeg det? Er min familie med på ideen? Sådan et trænerjob er meget trættende, da man rejser hele året rundt,” sagde den 55-årige Becker i Eurosport-podcasten ‘The Yellow of the Ball’.

Målet for samarbejdet mellem Becker og Rune var i første omgang at sikre en plads i Torino.

De har de i fællesskab formået at gøre, og derfor er næste skridt nu at få mest muligt ud af den store turnering.

Sandsynligvis vil de derefter vurdere, om dette samarbejde skal fortsætte i den kommende sæson eller ej.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Boris Becker (@borisbeckerofficial)

 

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024