Boris Becker ny træner for Holger Rune: Har et stort mål

Foto: Aurelien Meunier/Getty Images for Laureus

Boris Becker har bekræftet, at han bliver ny træner for den danske tennisstjerne.

På det seneste har der været en del spekulationer omkring forholdet mellem Boris Becker og Holger Rune. Nu er det blevet bekræftet, at den tidligere tennisstjerne er blevet en af Runes hold.

I sidste uge var Becker med Rune i Monaco, hvor han deltog i træningen. Derfra blev der delt et billede på de sociale medier, hvilket naturligvis har sat gang i spekulationerne.

Becker har nu selv bekræftet, at han skal være træner for Rune i den kommende tid. Desuden har han ifølge Express udtalt, at det klare mål er, at den 20-årige dansker skal kvalificere sig til ATP Finals.

Nyheden kommer dagen efter, at Rune blev slået ud i sin første kamp i Stockholm Open. Derfor er der tilsyneladende en del arbejde at gøre for Becker. Hvis ikke han formår at vende den dårlige stime, kan kvalifikation til ATP Finals blive meget svært.

“Jeg kan bekræfte, at jeg er Holger Runes træner,” sagde Becker til Eurosport ifølge Express.

Becker fortalte også, at han har kendt Rune i et stykke tid, og at han var glad for at blive bedt spurgt om at slutte sig til danskerens hold.

“Det gør mig lidt stolt, at han spurgte mig. Kontakten har eksisteret længe. Nu passede det rigtig godt. Min kalender tillader det, og jeg har altid været interesseret i Holger, fordi han går på tennisbanen med så meget engagement og temperament,” sagde Becker.

Han forklarede også nærmere om, hvordan jobbet kom i hus. Her kunne han afsløre, at det var Rune, der inviterede ham til Monaco for at træne med ham.

“Holger inviterede mig til en træningsuge i Monte-Carlo. Jeg fik også en lang snak der med hans mor Aneke og hans fysiske træner Lapo Becherini. Vi tre har ansvaret for Holger fra nu af. Jeg kan desværre ikke være med til turneringen i Stockholm i denne uge på grund af tidligere aftalte aftaler,” sagde han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024