Boris Becker om tennisstjerne: Det er en illusion at han kan vinde over 20 Grand Slams

Foto: Aurelien Meunier/Getty Images for Laureus

Boris Becker mener ikke, at det er sandsynligt, at tennisstjernen kommer til at vinde over 20 Grand Slam-titler.

Tyske Boris Becker er sikker på, at der aldrig kommer til at være en ny ‘Big 3’, som består af Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer. Derfor mener han også, at det er ‘misvisende’ at tro, at Carlos Alcaraz kan nå samme niveau.

Den unge spanier har allerede vundet to Grand Slam-titler, og blev endda den yngste verdensetter nogensinde sidste år. Men Becker er af den opfattelse, at det er for tidligt at komme med forudsigelser om hans fremtid.

“Det er næsten umuligt at undgå sammenligninger med Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer. Men giv ham venligst tid til at udvikle sig, så han ikke mister interessen for sporten, for vi har stadig brug for ham i et par år,” sagde Becker ifølge Tennishead.

Hertil sagde han også, at han ikke mener, at spanieren kan vinde over 20 Grand Slam-titler. Faktisk hævder han, at det er ‘misvisende’, at man tror dette.

“Det er misvisende at tro, at Carlos kan overgå 20 Grand Slam-titler. Jeg er overbevist om, at tre spillere aldrig igen vil vinde mere end 20 Grand Slam-turneringer på samme tid,” sagde han også.

Becker kunne sammen med Holger Rune potentielt have stået overfor Alcaraz i denne uge. De skulle begge have spillet med i ATP 500-turneringen i Basel, men den 20-årige spanier måtte trække sig med en skade.

Han har nemlig prioriteret at forsøge at komme sig i tide til Paris Masters og sæsonfinalerne i Torino. Alcaraz er en af de få spillere, der allerede er sikret en plads i Torino.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024