Boris Becker: Tennissporten har brug for personligheder som ham

Foto: Boris Becker / Getty Images

Holger Runes træner, Boris Becker, mener, at tennissporten har brug for personligheder som den unge dansker.

Boris Becker var selv kendt for at være temperamentsfuld og impulsiv, da han spillede. Netop dette har Holger Rune flere gange fået kritik for. Men Becker mener, at tennissporten har brug for spillere som ham.

Derfor er det heller ikke kun de sportslige evner, der har fået Becker til at få øjnene op for Rune. Det handler i lige så høj grad om hans personlighed, som deler vandene hos både fans og andre spillere.

“Jeg kan godt lide stærke personligheder. Jeg synes, tennis har brug for spillere med karakter, som udtrykker deres følelser,” siger Becker i et interview i sportsavisen L’Equipe.

“Hvis det involverer publikum eller dommeren, er det en god ting. Hvis Holger ikke respekterer reglerne, skal han betale en bøde, ligesom jeg engang gjorde. Det værste, der kan ske i tennis, er at have spillere, der er tavse hele tiden.”

Han har været en del af Rune-lejren siden oktober, og har hjulpet med at få ham tilbage på rette kurs. Efter at have trænet med ham i en måneds tid, er han fuld af rosende ord til den unge dansker.

“Tilskuerne vil have action. Og ikke bare action i form af en flot serv eller en flot slagudveksling. De vil have personligheder, der tager sig selv og nogle gange også folk omkring dem alvorligt. Jeg elsker Holgers aggressivitet. Jeg plejede selv at være en aggressiv spiller. Jeg kan også godt lide den måde, han udtrykker sig på banen. Han er en sand fighter og et brushoved. Nogle gange forsøger han det umulige,” siger Becker.

Desuden roser han også den danske stjerne for at have en ‘indædt passion’ for sporten. Derfor behøver han heller ikke at bede ham om at træne. Det gør han helt af sig selv.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024