Caroline Wozniacki: ‘Olivia var i sikkerhed, men prøv ikke dette derhjemme’

Foto: Shutterstock

Den danske tennisstjerne har delt en vild video på de sociale medier fra en træningssession.

Caroline Wozniacki trak sig tilbage fra professionel tennis i januar 2020.

Tidligere i år vendte hun dog tilbage med et mål om igen at konkurrere på højeste niveau.

Siden da har hun kun deltaget i et begrænset antal turneringer, og arbejder nu på at forberede sig til den kommende sæson.

Blandt andet håber hun på at få en billet til Australian Open, der bliver spillet i januar næste år.

Den 33-årige stjerne har et godt forhold til den australske turnering, da hun tidligere har vundet den.

Derfor håber hun på at blive tildelt et wildcard, da det er den eneste måde, hun kan deltage. Hendes rangering på verdensranglisten giver hende nemlig ikke adgang.

I forbindelse med sin træning og forberedelse til den kommende sæson, har hun tilbragt tid på tennisbanen med sin datter, 2-årige Olivia.

De fleste forældre havde nok valgt at lade deres lille datter blive siddende ved siden af banen.

Men Wozniacki havde grebet det en smule anderledes an, hvilket hun viser i en video på X.

Her kan man se, at Olivia sidder på Wozniackis side af banen, mens hendes mor slår bolde.

Det kan måske virke en smule farligt, men som professionel tennisspiller har Wozniacki naturligvis kontrol over sine slag.

Da hun ved, at det kan være farligt, har hun alligevel delt en lille advarsel.

Hun vil nemlig ikke have, at hendes fans forsøger at gøre hende kunsten efter.

“Arbejder hårdt eller arbejde næsten ikke? (Bare rolig. Olivia var i sikkerhed, men prøv ikke dette derhjemme),” skrev hun som tekst til sit opslag på X.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024