Christian Eriksen og Manchester United forgyldes af Adidas

Foto: Shutterstock

I Manchester United kan de glæde sig over, at de i de næste ti år er sikret en årlig betaling på 780 millioner kroner.

Manchester United er en af de største klubber i verden. Selvom resultaterne ikke har været optimale de seneste år, er klubben alligevel blandt de største i verden målt på antal fans og følgere.

Derfor er det naturligvis ikke billigt at indgå aftaler med Premier League-klubben, hvor den danske landsholdsspiller Christian Eriksen spiller til dagligt.

Det har Adidas fundet ud af, da de netop har indgået en ny aftale med den engelske klub. I denne aftale indvilliger de i at betale klubben 780 millioner kroner om året. Det skriver B.T.

Det betyder selvfølgelig, at det er den tyske producent, der skal stå for at lave spilletrøjerne til klubben. Aftalen strækker sig frem til 2035, og har derfor en enorm samlet værdi.

Faktisk kan De Røde Djævle bryste sig af at have sat rekord med den nye aftale. Det er nemlig den største tøjsponsoraftale, der nogensinde er blevet indgået i Premier League.

Samtidig kan det vise sig at få stor betydning for Uniteds fremtid. Men en garanteret indtægt i denne klasse, vil de have et mere stabilt udgangspunkt i det kommende årti.

Ydermere er det ikke blot det økonomiske aspekt, de har grund til at glæde sig over. Som en del af den nye aftale, har Adidas og United valgt at øge deres fokus på klubbens kvindehold.

Adidas har været sponsor for United siden 2015, og det fortsætter de med at være frem til mindst 2035.

Inden da havde Adidas også en periode som tøjsponsor for United i 80’erne og 90’erne. Herfra blev samarbejdet lagt på hylden, indtil det blev genoptaget tilbage i 2015.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024