Christian Horner afslører dyr Max Verstappen fejl i Q3

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Red Bull-teamchef Christian Horner har afsløret, hvad der endte med at koste Max Verstappen hans pole-position.

Efter at have kørt sig til pole-position i fem løb i træk, blev Max Verstappens stime brudt lørdag eftermiddag. Her formåede Mercedes-kører Lewis Hamilton at sætte en hurtigere omgangstid.

Det var kun 0,003 sekunder, der skilte de to biler fra hinanden i Budapest. Det ændrer dog ikke på, at det er briten, der starter i front søndag.

Generelt har Verstappen ikke vist sig fra sin bedste side på Hungaroring, da han ikke været nummer et i en eneste session. Alligevel er han favorit til at vinde løbet.

“Al kredit til Lewis og Mercedes. Det var en meget stærk omgang i slutningen,” sagde Horner til Sky Sports F1 efter kvalifikationen.

“Vi efterlod en lille smule på bordet. Max havde en korrektion i sving 13, men andenpladsen i feltet er stadig rigtig godt.”

“Max har ikke fundet et ‘sweet spot’. Man kunne se, at han kæmpede lidt med bilen i dag. Men han er meget afklaret i de lange løb, så det viser sig forhåbentlig i løbet. I morgen er en anden dag.”

“Han var ikke så tilfreds med bilen. Man kunne høre, at han ikke fik, hvad han ønskede i kvalifikationen. Men det bliver 10 grader varmere i morgen, og det kan give kaos for bilbalancen i løbet.”

“Vi har fået et bedre løbstempo, men det kommer til at falde fra starten. Vi ved, at der er lidt historie mellem de to. Så så længe de klarer sig igennem de første par sving, så kommer de til at have godt racerløb.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024