Christian Horner om Lewis Hamilton-rygter: ‘Vi skulle sælge fabrikken’

Foto: Dan Istitene/Getty Images

Lewis Hamilton står uden kontrakt efter denne sæson. Det har sat gang i spekulationer om hans fremtid.

Da Lewis Hamilton står uden kontrakt efter denne sæson, har der været spekuleret meget i hans fremtid. Blandt andet har der været rygter om et makkerskab mellem ham og Max Verstappen.

Når man sætter to konkurrerende kørere sammen på ét hold, kan det gå to veje. Holdet kan enten drage fordel af det, eller det kan ende helt galt, fordi konkurrencen bliver for intens.

Hamilton og Verstappen har været rivaler siden 2021, hvor den syvdobbelte verdensmester mistede titlen til Verstappen. Alligevel er der rygter om, at Hamilton kan afløse Perez, hvis han fortsætter med at underpræstere.

Dette spørgsmål er Horner blevet stillet, og han mener ikke, at det nødvendigvis vil gavne Red Bull at hente den britiske racerkører.

“Det er ikke noget, vi har overvejet i den seneste tid. Det er tydeligt, at vi nok ville være nødt til at sælge fabrikken, for at kunne betale for de to kørere,” sagde han ifølge RacingNews365.

Hertil er det værd at nævne, at det tyder på, at Hamilton forlænger sin kontrakt med Mercedes. Dog har der også været rygter om, at et skifte til Ferrari kan komme på tale.

Horner afslørede dog, at de tidligere har været i dialog med Hamilton om et muligt skifte. Dengang blev det ikke til noget – og det gør det heller ikke nu.

“Lewis er naturligvis en fantastisk kører. Forhåbentlig vil han være her i mange år fremover,” sagde han.

“Der har været et par gange tidligere, hvor vi har haft samtaler om muligheden for at slutte sig til Red Bull, men der har ikke været noget for nylig.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024