gettyimages 1387489437

Ben Tulett forlader Ineos Grenadiers

Cyklingjun. 20 2023, 15:50
Den britiske cykelstjerne Ben Tulett forlader Ineos Grenadiers i udgangen af dette år, lyder det fra flere medier.
I slutningen af dette år vil Ben Tulett være fortid hos Ineos Grenadiers. Det britisk talent har nemlig besluttet sig for at søge nye græsgange.
Ifølge Gazette dello Sport-journalisten Ciro Scognamiglio har den tidligere verdensmester i cykelcross for juniorer besluttet at forlade holdet i slutningen af sæsonen.
Han har kontrakt med Grenadiers resten af året, men denne har han besluttet, at han ikke ønsker at forlænge.
Det lyder også, at han kan ende med at blive holdkammerater med danske Jonas Vingegaard. Ifølge journalisten er Jumbo-Visma nemlig en 'stærk kandidat' for den talentfulde rytter fra Kent.
Tulett blev hentet til Grenadiers sidste år, efter at have haft et turbulent ophold hos Alpecin-Fenix.
Selvom den 21-årige har brugt det meste af sin tid hos Grenadiers på at arbejde for sine holdkammerater, har han også selv skabt resultater. I 2023 er der især to af disse, der springer i øjnene.
I sidste måned lykkedes det ham at vinde Tour of Norway. Grundlaget for sejren blev lagt allerede i den første enkeltstart, hvor han fik bragt sig i front med et enkelt sekund.
Denne føring formåede han at udbygge gennem etapeløbet, og dermed kunne han også overgå sin egen holdkammerat, Magnus Sheffield. Dette var nok til at tage den samlede sejr.
Inden da formåede han også at levere en samlet andenplads i klassementet i Tour of Hungary. Her var det kun den tidligere Tour de France-etapevinder Marc Hirschi, der var bedre end ham.
Mest læste