Bjarne Riis er færdig med cykelsporten, og nu har han sikret sig et nyt job. Den tidligere cykelrytter Bjarne Riis har besluttet, at han har tilbragt nok tid med at arbejde med cykelsport. Derfor har han brugt det seneste stykke tid på at lede efter et nyt job.
Og nu er det blevet afsløret, at han ikke længere skal bruge tid på dette. Den tidligere Tour de France-vinder har nemlig sikret sig et nyt job.
Ifølge B.T. har han besluttet at takke ja til en bestyrelsespost i firmaet Nortec. Det er en dansk virksomhed, der producerer totalløsninger inden for vaskerier og ladestandere.
"Jeg er super glad for det og tror, det bliver spændende, selvom jeg ikke rigtigt er startet endnu. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang," siger Bjarne Riis til B.T. om sit nye job.
Aftalen er kommet i stand, da
Bjarne Riis i forvejen kender ejer og direktør Michael Sand. Han har tidligere været administrerende direktør i Virtu Cycling, som han stiftede i 2016 sammen med Lars Seier Christensen.
"Jeg kender Michael som en super fyr. Én, der har orden i tingene. Og så synes jeg, det er en spændende virksomhed, han har. Det går rigtig godt, og de kunne godt tænke sig at bruge én som mig til at være med til at sikre, at det fortsat går godt," siger Bjarne Riis.
Han kommer dog ikke kun til at bruge sin tid hos Nortec. Han har nemlig i forvejen en rolle som bestyrelsespost i Board Institute, som han har kendskab til, da han her tog sin bestyrelsesuddannelse.
Desuden har han også fået andre henvendelser, som han overvejer at sige ja til. Det kan derfor komme på tale, at han tager imod flere bestyrelsesposter.