shutterstock 471474659

Chloé Dygert vinder VM-guld tre år efter skrækskade

Cyklingaug. 04 2023, 15:07
Torsdag aften vandt Chloé Dygert VM-guld, men alligevel rystede hun på hovedet.
Amerikanske Chloé Dygert havde kurs mod VM-guldet i enkeltstart på landevej i september 2020.
Hun vandt i disciplinen i 2019, og hun havde sat den absolut bedste mellemtid året. Desværre endte hun med at forulykke, og her skar hun nærmest sit knæ op på et autoværn.
Af gode grunde var hun ikke i stand til at fortsætte den dag. Derimod blev hun hastet på hospitalet. Efterfølgende har hun brugt lang tid på at restituere og dernæst genoptræne.
Godt tre år efter den forfærdelige ulykke, viste Dygert sig igen frem på højeste niveau. Her kunne hun juble over at have vundet VM-guld i banedisciplinen individuelt forfølgelsesløb.
Efter sejren lagde hun naturligvis ikke skjul på, at hun er rigtig glad for sin sejr.
"Jeg er så glad. Det har været tre meget lange år, og der er mange, der har været med til at gøre det her realistisk. Så dem skylder jeg en stor tak," sagde hun til TV 2 Sport kort tid efter sejren.
Selvom hun havde vundet VM-guld, virkede Dygert dog ikke helt tilfreds. Da hun cyklede rundt med det amerikanske flag over skulderen, rystede hun nemlig på hovedet.
Det skyldes, at hun ikke selv føler, at hun er på sit højeste niveau. Til TV 2 Sport forklarede hun tilmed, at hun frygter, at hun ikke vil kunne ramme det samme niveau igen.
Hun har planer om at deltage i OL i Paris næste år, men inden da ønsker hun at forbedre sig på flere punkter.
"Dér vil jeg gerne være i top-, top-, topform. Jeg ser det som et skridt i den retning, uden at jeg vil tage noget fra, hvor prestigefyldt den her sejr er – og hvor fantastisk det er. Men jeg ved, jeg kan blive bedre," lød det fra hende.
Mest læste