Triste nyheder fra den belgiske cykelverden.
Den unge lovende cykelrytter
Tuur Hancke (19) er gået bort. Hans hold, The Lead Out Cycling Academy, har netop offentliggjorde nyheden på Instagram.
Den unge belgier døde i går uventet på sin 19-års fødselsdag.
"Det er med dyb sorg at klubben har modtaget nyheden om Tuurs pludselige bortgang," lyder det fra holdet.
"Tuur har været en del af vores juniorhold siden 2022 og kørte i den netop afsluttede sæson som U23-rytter."
"Ryttere og medarbejdere mindes Tuur med de varmeste minder. Han var altid respektfuld, altid smilende og elsket af alle. Desværre er der ikke længere mulighed for at skabe nye minder sammen. Vi sender vores dybeste medfølelse til alle, der kendte Tuur – særligt hans familie, holdkammerater og venner både i og uden for klubben."
Den unge U23-rytter fra det vestflamske Lo-Reninge besluttede ved sæsonens afslutning at stoppe sin karriere som cykelrytter, men nåede i år at deltage i flere nationale løb. Han opnåede dog ikke nogen bemærkelsesværdige resultater.
Livsglad og frem for alt sund og rask
Den unge belgier blev natten til tirsdag meget syg og døde få timer senere af en alvorlig infektion, sandsynligvis meningitis.
"Tuur var søndag eftermiddag ude at mountainbike og kørte selvfølgelig fra alle andre," fortæller hans far Regis til Het Nieuwsblad.
"Han tog derefter tilbage til sit kollegium i Gent med et stort smil. Her læste han til bachelor i elektroteknologi."
Mandag markerede han sin 19-års fødselsdag og havde planer om at fejre den med sine venner fra kollegiet.
Alt virkede normalt og han var både glad, energisk og i god helbredstilstand.
Senere på dagen begyndte han imidlertid at føle sig syg og da det ikke blev bedre, opsøgte han en praktiserende læge.
Lægen mente, at der sandsynligvis var tale om en influenza, da der ikke blev fundet noget specifikt. Han tog en smertestillende tablet, men tilbage på kollegiet blev hans tilstand hurtigt forværret.
Forværredes minut for minut
Klokken 19.45 kørte hans mor til Gent for at hente ham, men blev dybt chokeret over, hvor meget hans tilstand havde forværret sig.
Han var ekstremt svag og havde svært ved at stå oprejst. En ambulance blev tilkaldt og kørte ham til UZ Gent, hvor han straks modtog antibiotika og den bedst mulige behandling. For en kort stund så det ud til, at behandlingen havde effekt.
De positive tegn varede dog ikke længe og kort efter gik han i chok og familien blev bedt om at skynde sig til hospitalet, da hans organer begyndte at svigte ét efter ét.
Klokken 2 om natten stod hans liv desværre ikke til at redde. Eneste trøst var, at hans mor hele tiden var ved hans side, og at familien nåede at tage afsked.