Det så nærmest bizart ud, da cykelrytter Filip Maciejuk var skyld i et stort styrt i Flandern Rundt tidligere i år. Den polske cykelrytter kørte ud i rabatten for at overhale en række andre ryttere. Det gik ikke helt som planlagt, da han mistede balancen.
Her skulle man tro, at det blot ville have ført til et styrt på græsset, men det var ikke tilfældet. I stedet for at vælte i græsset, kørte han tværs ind foran
feltet, hvor han væltede og tog utallige ryttere med sig.
Flere måneder efter er han nu faldet en afgørelse i forhold til, om han skal have en straf for sin handling. Og i denne forbindelse har den internationale cykelunion, UCI, ikke holdt sig tilbage.
Derimod har de besluttet at suspendere den 23-årige Bahrain-Victorious-rytter i en måned, hvorfor han ikke kan deltage i cykelløb igen, før i slutningen af august.
Efter styrtet var den polske cykelrytter naturligvis hurtig til at undskylde for sin handling, men det reddede ham ikke fra at blive smidt ud af løbet. Desuden har det heller ikke reddet ham fra en efterfølgende straf fra UCI.
"Jeg er virkelig ked af min fejl, som var skyld i styrtet. Jeg håber, at alle involverede er okay," skrev Filip Maciejuk på Instagram ifølge B.T.
"Det skulle ikke være sket og det var en stor fejl af mig. Jeg havde ingen intentioner om at forårsage dette. Alt, jeg kan gøre nu, er at undskylde for min fejl."
Siden Flandern Rundt har han deltaget i flere store løb, hvilket omfatter både Amstel Gold Race, Flèche Wallonne, Romandiet Rundt og Schweiz Rundt. Nu kommer han dog til at vente et stykke tid, inden han igen må deltage i et professionelt cykelløb.