Det er kun få år siden, at han lignede en mand, der ville kunne gøre rent bord ved Tour de France. Men sådan er det ikke gået.
Det er dog ikke hans egen skyld. Derimod oplevede cykelrytteren
Egan Bernal, hvordan det med ét føles at få vendt hele sit liv på hovedet.
Under en træningstur kørte den colombianske stjerne ind i bagenden på en bus. Det endte med at få store konsekvenser for ham, da han var tæt på at miste livet.
Den 24. januar 2022 var han involveret i denne ulykke, og selvom han ikke har formået at finde sit tidligere niveau, vil han udfordre nogle af klodens største stjerner. Og dette omfatter også danske
Jonas Vingegaard.
"Hvordan jeg overlevede den ulykke, er ikke normalt, så først og fremmest er jeg glad for at være i live," siger Egan Bernal i et interview med Cyclingnews.
Vingegaard bliver af mange anset som værende en af de bedste cykelryttere i hele verden. Det faktum, at han har vundet Tour de France de seneste to år, er naturligvis med til at understrege dette.
På trods af, at danskeren har domineret det franske etapeløb de seneste to år, så lader Bernal sig ikke skræmme.
"Jeg tror ikke, de har noget, vi andre ikke har. Eller at jeg har noget, de ikke har," lyder det om stjernerne Tadej Pogacar, Remco Evenepoel og altså Jonas Vingegaard.
Bernal var med i både Tour de France og Vuelta a España i denne sæson. Her gjorde han dog ikke det store væsen af sig selv, men det har givet ham en større tro på sig selv. Hans nuværende kontrakt med Ineos Grenadiers løber til 2026.