standard billede til web 55

Jonas Vingegaard afslører den ene ting, der kan få ham til at droppe Tour de France

Cyklingokt. 21 , 14:10
Tour de France har altid været danskerens store drøm, men nu fortæller den dobbelte tour-vinder, hvad der i sidste ende kan få ham til at vende ryggen til.
For tredje gang i karrieren sluttede Jonas Vingegaard som nummer to ved sommerens Tour de France, og alle tre gange har det været bag slovenske Tadej Pogacar.
Trods en sejr i Vueltaen og et solidt comeback efter det voldsomme styrt i 2024 kalder danskeren selv sæsonen ”god, men ikke perfekt”:
- Det var en ret god sæson, men ikke min bedste, for 2023 var stærkere. Men at blive nummer to i Touren og vinde Vueltaen er ikke dårligt.
Han vurderer sin præstation til ”omkring syv ud af ti, måske otte”.
Tour-sejren var målet, og derfor mangler der stadig noget i hans egen vurdering af året.
Vingegaard peger på, at sejren i Spanien havde en særlig betydning, fordi den beviste, at han var tilbage på sit gamle niveau:
- Mine data viser, at jeg kan præstere den samme kraft som før styrtet.
Touren frister stadig – men ikke for enhver pris
I et nyt interview med den franske avis L'Equipe løfter Jonas Vingegaard sløret for 2026-planerne. Han fortæller samtidig, at Visma endnu ikke har lagt den endelige plan for 2026-sæsonen.
Den firedobbelte Grand Tour-vinder har dog flere idéer selv såsom en mulig debut i Giro d’Italia, som er den eneste tre-ugers rundtur, han mangler at vinde:
- Touren er så stor, at den helt sikkert vil indgå i planerne, men vi må se, om Giroen også kan blive en del af det. Det ville være fantastisk at vinde alle tre Grand Tours. Det er noget, alle ryttere drømmer om, siger han til L'Equipe.
Han indrømmer, at det kunne være lettere at planlægge året uden Touren, men at det næppe bliver aktuelt, så længe han kan konkurrere om sejren:
- Måske, hvis jeg en dag ikke længere kan være med til at kæmpe om sejren, men ikke før det.
En særlig kamp og en særlig træthed
Selv med sin nøgterne tilgang ved Vingegaard, hvor meget Touren betyder for både ham selv, holdet og cykelsporten som helhed:
- Touren er så vigtig for mig og nok også for Tadej, at hold med en kandidat til sejren næsten er nødt til at stille op.
Og selv om træthed og pres hører med, har løbet stadig sin særlige plads:
- I Frankrig står du på podiet og skriver autografer, mens der venter tredive journalister. Ved Vueltaen kom jeg ned, og der stod to. Det er det, der gør Touren så udmattende, men det gør den også helt speciel.
Mest læste

Loading