Er det aerodynamik, biomekanik eller simpelthen et spørgsmål om mindre muskeltræthed? Vi dykker ned i årsagerne bag den tidligere Tour de France-vinders opsigtsvækkende valg.
Jonas Vingegaard har igen fanget cykelverdenens opmærksomhed, denne gang med en bemærkelsesværdig teknisk ændring: 150 mm krankarme. Det skriver Cycling News.
Det er et ekstremt kort valg sammenlignet med standardlængderne på 170-175 mm, som de fleste professionelle ryttere bruger.
Men hvorfor denne ændring? Handler det om aerodynamik, biomekanik eller noget helt tredje?
Først og fremmest er kortere kranke blevet en tendens i moderne cykling, især blandt ryttere, der fokuserer på høj kadence og effektivitet.
Tadej Pogačar skiftede i 2024 fra 172,5 mm til 165 mm for at forbedre sin pedalering og aerodynamik. Flere ryttere fra Visma-Lease a Bike, inklusive Wout van Aert, har fulgt trop med 160-165 mm kranke.
Vingegaards skifte til 150 mm er dog ekstremt og vækker naturligvis nysgerrighed.
Aerodynamik er ofte et nøgleord i professionelle rytteres valg af udstyr. Kortere krankarme reducerer teoretisk set rytterens samlede frontareal, især i lodret position, hvilket kan give en lille fordel i aerodynamikken.
Dog er der ikke en klar konsensus om, hvor stor en forskel det reelt gør.
Jamie Lowden, aerodynamikchef hos Visma-Lease a Bike, har udtalt, at det ikke er en beslutning truffet af aerodynamiske årsager, hvilket antyder, at andre faktorer spiller en større rolle.
Kortere kranke giver flere fordele, især når det gælder rytternes position på cyklen.
De reducerer knævinklen i den øverste del af pedalbevægelsen, hvilket giver en mere åben hoftevinkel.
Det er især en fordel for ryttere i aggressive positioner, hvor lange kranke kan føre til, at knæene kommer for tæt på brystet og hæmmer komfort og effektivitet.
Vingegaard er 175 cm høj, hvilket gør ham relativt lille i feltet, og en kortere krank kan hjælpe ham med at opretholde en optimal kørestilling uden at kompromittere komforten.
Den måske vigtigste fordel ved kortere kranke er deres effekt på muskeltræthed og kraftfordeling.
Kortere kranke betyder, at rytteren skal træde med en højere kadence for at opretholde samme effekt.
En højere kadence reducerer belastningen på musklerne og flytter en større del af arbejdet over på det kardiovaskulære system.
For en rytter som Vingegaard, der skal præstere på lange bjergetaper i Tour de France, kan dette betyde, at han rammer de afgørende momenter i et løb med friskere ben.
Mens aerodynamikken i cykling er blevet optimeret til mindste detalje, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, når det kommer til den biomekaniske optimering af rytterens kraftoverførsel.
Vingegaards valg af 150 mm kranke er radikalt, men det kan vise sig at være en del af en større trend.
Hvis han oplever succes med skiftet, kan det meget vel inspirere flere ryttere til at eksperimentere med kortere krankarme i jagten på marginal gains.