Kompromisløs Tadej Pogacar forærer ikke noget væk: "De betaler mig for at vinde"

Sloveneren har været først over stregen på ikoniske steder som Mûr-de-Bretagne og Hautacam, og senest leverede han en magtdemonstration i den kuperede enkeltstart til Peyragudes.

Men trods sin solide føring i det samlede klassement ser han ingen grund til at slække på ambitionsniveauet.

– Helt ærligt … holdet betaler mig for at vinde og ikke for at forære sejre væk, lød det kontant fra UAE-stjernen på et pressemøde efter 13. etape.

Pogacar forklarer, at det handler om respekt for sit hold og det arbejde, der bliver lagt i hans Tour de France-deltagelse.

Hver eneste sejr er både et resultat af talent og en kollektiv indsats, og derfor mener han ikke, det er hans rolle at uddele gaver i feltet.

Der er historiske eksempler på, at ryttere i gult har ladet udbrydere tage etapesejre uden kamp, men Pogacar står fast.

Ifølge CyclingNews er han ikke optaget af at blive husket som en generøs rytter i feltet.

Snarere handler det om at stå til ansvar over for dem, der bakker ham op.

– Jeg har et stort hold bag mig, som bruger hele deres karriere på, at jeg kan køre Touren. Hvis jeg begyndte at give sejre væk, ville de ikke være tilfredse, sagde han og lagde ikke skjul på, at relationerne i feltet ikke betyder alverden for ham:

– Når jeg en dag afslutter min karriere, vil jeg sandsynligvis ikke tale med 99 procent af feltet igen. Jeg vil fokusere på mine venner og familie.

Etapesejren i Peyragudes blev en vigtig bekræftelse for rytteren.

Allerede ved første mellemtid var han hurtigst, og i det afsluttende bjergterræn udbyggede han føringen, indtil han krydsede målstregen med en sjælden sejrsgestus for en enkeltstart.

– Det er min fjerde sejr indtil videre, men det store vendepunkt var i dag. Hvis jeg ikke havde skabt afstand i går, ville det være her, jeg fik det klare billede af mine ben, sagde Pogacar.

Selv med bandager efter et tidligere styrt og en samlet føring på over fire minutter nægter han at lade sig rive med af sejrens rus.

– Jeg vil ikke sige, at jeg er urørlig. Jeg prøver at være det, men man ved aldrig. I 2022 og 2023 havde jeg også gode år, men jeg knækkede alligevel. Det kan ske igen.