Historien om
Mads Pedersen og
Magnus Cort er ikke bare en fortælling om to af Danmarks største cykelprofiler.
Det er også en ærlig og menneskelig skildring af, hvordan unge ambitioner, egoer og forventningspres kan kollidere, selv blandt landsmænd og holdkammerater.
Mads Pedersen, der i dag fører Giro d’Italia og har slået sig fast som Danmarks mest vindende cykelrytter, startede sin seniorkarriere i skyggen af Magnus Cort.
Dengang var Cort stjernen på Cult Energy-holdet og førte Europa Tour’en, noget, der ifølge Pedersen i bogen "Mads P - Væddeløber og verdensmester" tærede hårdt på det unge sind.
Håndgemæng til Danmark Rundt
I bogen beskriver han uden omsvøb, hvordan Cort var “bedre end mig”, og hvordan det sved at måtte se en holdkammerat vinde det hele uden at give noget tilbage i form af taknemmelighed.
Især én episode fra Danmark Rundt i 2014 står skarpt.
Efter en hårdt tilkæmpet sejr, hvor holdet havde ydet alt for at hjælpe Cort, udtalte han provokerende, at hans cykel burde lakkeres gul og kaldes “Guldfuglen”.
For Pedersen var det dråben.
Respekten var væk, og løbet blev gennemført uden ord mellem de to.
Uvenskabet kulminerede ved holdets afslutningsfest i Aarhus, hvor de to, efter lidt for meget alkohol, røg i håndgemæng.
En episode, som både beskriver dyb irritation og den ungdommelige frustration, der ofte følger med store ambitioner.
"En skidefin fyr"
Men tiden har en evne til at blødgøre selv de hårdeste kanter.
Årene har bragt både modenhed og respekt.
Da Mads Pedersen i 2019 blev verdensmester i Yorkshire, var det med hjælp fra netop Cort, der leverede et vigtigt bidrag i det afgørende øjeblik.
I dag er tonen en helt anden. Pedersen kalder nu Cort “en skidefin fyr” og erkender, at de begge dengang var “to store unge egoer, der clashede”.
Det er en positiv udvikling, og den understreger, at rivalisering i sport ikke nødvendigvis er permanent. Samtidig er det en påmindelse om, at selv de mest hidsige sammenstød kan udvikle sig til gensidig respekt.