gettyimages 1479077675

Mads P. sætter personlig rekord efter podieplads i Flandern Rundt

Cyklingapr. 04 2023, 12:02
Mads Pedersen har god grund til at være glad for tiden, da han har sat personlig rekord efter sin podieplads i Flandern Rundt.
Danske Mads Pedersen ha god grund til at glæde sig, da han efter sin podieplads i Flandern Rundt har fået en placering i top-10 på verdensranglisten for første gang i sin karriere.
Det skriver Feltet.dk.
Trek-stjernen er gået fra en 15. plads til en 7. plads, hvilket betyder, at han nu er rangeret højere end store navne såsom Primoz Roglic, Jasper Philipsen og Christophe Laporte.
Hidtil var hans bedste placering på ranglisten en 13. plads, som han endte på i marts 2021. Det har han nu gjort til skamme med sin flotte 7. plads.
Helt i front finder man Tadej Pogacar, der igen beviste, at han er en af de bedste ryttere i verden, da han vandt Flandern Rundt.
Lige bag danske Mads P. sluttede Wout Van Aert, der er holdkammerater med Jonas Vingegaard. Det har givet ham point nok til, at han nu er gået forbi Remco Evenepoel, og derfor har en 2. plads på UCI-verdensranglisten.
På en 4. plads på listen finder man Jonas Vingegaard, som i denne uge får mulighed for at lukke en del af hullet op til Evenepoel, hvis han kan forbedre sin placering fra sidste år ved Baskerlandet Rundt, hvor han sluttede som nr. 6.
Også Mattias Skjelmose kan juble over at have sat ny personlig rekord. Han sluttede nemlig som nr. 2 i GP Miguel Indurain, hvilket har givet ham point nok til, at han nu ligger nr. 30 i verden.
Mest læste