Mads Pedersen

Mads Pedersen gjorde sin chef målløs

Cyklingmaj 24 , 10:22
I Giro d’Italia er det ikke hver dag, man ser en klassikerspecialist dominere i bjergene.
Men i går leverede Mads Pedersen en præstation, som langt oversteg hvad både eksperter og konkurrenter havde regnet med.
På løbets afsluttende stigning satte han alt og alle til vægs og sikrede sig sin fjerde etapesejr i årets løb
Det var en magtdemonstration, der satte streg under hans alsidighed som rytter.
Etapen var på forhånd spået til at være en udfordring for de tunge ryttere. INEOS tog tidligt ansvar og satte et opslidende tempo, der lagde pres på feltets sprintere.
Hos Lidl-Trek forberedte man sig dog, som om man stadig jagtede den første sejr, selv om Pedersen allerede havde tre i bagagen. Der var ingen planer om at køre defensivt.

Tvivl, taktik og et vildt tempo

Ifølge Feltet.dk indrømmer sportsdirektør Maxime Monfort, at usikkerheden internt i holdbilen var reel, da bjergene meldte sig.
I hans optik var det reelt en 50/50, om Pedersen ville overleve det voldsomme tempo på stigningen.
Belgieren understregede samtidig, at holdet aldrig lader tvivlen smitte af på rytterne og besluttede at angribe dagen, som var det en blank tavle, og rytterne svarede igen med mod og præcision.
Mathias Vacek var blandt dem, der spillede en nøglerolle i finalen. Med et modigt fremstød på de sidste kilometer skabte han panik i forfølgerfeltet, hvor kun Romain Bardet kunne følge med.
Det skabte det perfekte udgangspunkt for Pedersen, som lå på lur og ventede på sit moment.
Da det kom, slog han til med en eksplosiv spurt, som hverken Wout van Aert eller løbets førertrøje Isaac del Toro kunne matche.

Da ordene slap op

Til spørgsmålet om hvordan han oplevede det hele, blev Monfort tavs. Det var tydeligt, at triumfen var et øjeblik af stolthed og forbløffelse, som han havde svært ved at sætte ord på,
- Jeg sagde allerede for et par dage siden, at det var gået over forventning. I dag er jeg tom for ord, sagde han efter løbet
Når en rutineret sportsdirektør som har set det meste bliver målløs, så har man ramt noget særligt.
Med sejren understregede Mads Pedersen sin evne til at levere, når det ser allersværest ud.
Mest læste