Mads Pedersen måtte slippe – Magnus Cort kørte sit livs Milano-Sanremo
Milano-Sanremo 2024 blev en rutsjebanetur for de danske cykelfans. Håbet var tændt før løbet, ikke mindst på grund af Mads Pedersens nylige form i Paris-Nice, hvor han både tog en etapesejr og hjemtog den grønne pointtrøje.
Men når det virkelig gjaldt i årets første monument, kunne danskeren ikke leve op til de høje forventninger. Da favoritterne satte tempoet op på den afgørende stigning Poggio, blev Pedersen sat, og det efterlod en smule skuffelse – både hos fans og eksperter.
Eurosport-kommentatoren Thomas Bay var en af dem, der havde regnet med, at Lidl-Trek-rytteren ville kunne sidde med i finalen.
"Det er lidt overraskende. Jeg havde troet, han kunne sidde med længere," sagde Bay og pegede på, at det muligvis bare var en off-day, selvom formen generelt virker til at være i orden.
Det er netop det paradoksale: Pedersen har været blandt de mest formstærke ryttere i de første uger af sæsonen, men Milano-Sanremo er et løb, der ofte belønner timing, positionering og eksplosiv styrke på de sidste kilometer – måske mere end stabil form.
Til gengæld var der grund til smil over Magnus Corts præstation. Den alsidige bornholmer kørte klogt og placerede sig strategisk, da det gjaldt. Han sluttede på en imponerende sjetteplads – et af hans bedste resultater i et monument.
Ifølge Thomas Bay fik Cort stort set det maksimale ud af dagen, og den vurdering er svær at være uenig i. Hans evne til at læse løbet og dosere sine kræfter bliver tydeligere for hver sæson, og han ligner en mand, der kan blande sig i toppen af klassikerne.
Mathieu van der Poel trak det længste strå
Foran var det en gentagelse af det, vi efterhånden har vænnet os til: Tadej Pogacar, Mathieu van der Poel og Filippo Ganna viste sig som de stærkeste, med Van der Poel som sejrherre – for andet år i træk.
Det er tre ryttere, der i øjeblikket definerer monumenterne, og deres dominans gør det ikke lettere for folk som Mads Pedersen, der er nødt til at finde en måde at matche dem på netop de kritiske steder i finalen.
Om Pedersens præstation er udtryk for et enkelt udfald eller et faresignal i forhold til de øvrige forårsklassikere, må de kommende uger vise.
Han har stadig tid og mulighed for at rette op – Flandern Rundt og Paris-Roubaix venter lige om hjørnet. Det er her, han tidligere har vist sit højeste niveau, og selvom Milano-Sanremo skuffede, er sæsonen lang, og ambitionerne intakte.
