Danske Magnus Cort kom med en nedslående udmelding, inden han bevægede sig ud på 14. etape af Giro d'Italia. Forud for 14. etape af Giro d'Italia var danske Magnus Cort spået til at være en af de store favoritter. Denne status fik han dog selv slået i jorden, inden han bevægede sig ud på etapen.
Cykelstjernen fra Bornholm meldte ud, at han ikke selv troede på, at han ville være først over stregen. Det var han nemlig slet ikke i stand til.
Sådan lød meldingen fra den 30-årige cykelrytter i et interview med Cycling Pro Net.
"I dag er en god mulighed for et udbrud. Ruten passer mig ret godt, men desværre er jeg ikke på mit bedste lige nu. Så jeg vil forsøge at komme igennem dagen så let som muligt," sagde danskeren.
Han forklarede også, at det er de svære vejrbetingelser, der har resulteret i, at kræfterne er sluppet op. Han forklarede til Cycling Pro Net, at han 'kæmpede lidt med det i øjeblikket'.
Desuden forklarede han, at etapen havde set anderledes ud, hvis Mads Pedersen fortsat var med i løbet. Han var dog nødt til at trække sig på grund af sygdom.
"Hvis Mads Pedersen stadig havde været med i løbet, så ville Trek have forsøgt at holde det samlet. Det er helt sikkert muligt, men du har brugt for et stærkt hold og en stærk sprinter," sagde han.
Til sidst slog han fast, at han i højere tror på, at et udbrud kommer til at kæmpe om sejren. Han forventede derfor ikke, at der ville være en spurt til sidst.