gettyimages 1548642738

Podieplads glider længere væk: Jai Hindleys skade påvirker hans præstation

Cyklingjul. 19 2023, 14:08
Jai Hindley har tabt tid på de seneste etaper, hvilket skyldes, at han har pådraget sig en skade.
Australske Jai Hindley havde planer om at vise den bedste version af sig selv i den sidste uge af Tour de France. Her håbede han på at kunne være en del af kampen om podiepladserne. Dette har en skade pådraget under et styrt sat en stopper for.
Hindley har pådraget sig en skade i ryggen, som har ført til store smerter. Desuden har han pådraget sig en hæmatom, hvilket skete, da han styrtede med omtrent 60 km/t på 14. etape.
Selvom der er gået et par dage siden styrtet, er han stadig meget mærket af det. Det var også tydeligt for ham at mærke, da han begav sig ud på tirsdagens enkeltstart.
Hindley formåede at holde fast i sin femteplads i klassementet, men han tabte tid på den 22,4 kilometer lange etape. Her sluttede han på en 25.-plads med en tid, der var fire minutter og 37 sekunder langsommere end Jonas Vingegaard.
Inden styrtet var Hindley på en samlet tredjeplads. Forud for Tour de France havde han udset sig etaperne i Alperne som dem, hvor han for alvor ville vise sig frem.
Men efter sit styrt har han været øm, hver gang har er trådt af cyklen. På sidste etape inden hviledagen, blev det afsløret af hans teamchef Ralph Denk, at han ikke kunne gå ordentligt.
Derfor kan det ikke udelukkes, at den australske rytter vil falde længere ned i klassementet. Har han for store smerter, vil han nemlig få svært ved at følge med de øvrige ryttere i toppen af klassementet.
Mest læste