gettyimages 1437466962

Private årsager forstyrrede Jonas Vingegaard: Nu taler han ud

Cyklingapr. 19 2023, 9:50

Under Paris-Nice kom det frem, at Jonas Vingegaard var blevet 'forstyrret' af private årsager, men han har ikke ønsket at udtale sig om det.

En uges tid efter Paris-Nice, hvor det ikke blev til en samlet sejr for danske Jonas Vingegaard, meldte hans hold ud. Her gav de udtryk for, at han ikke var 'det rette sted mentalt', og at det var årsagen til, at hans præstation ikke var helt i top.

I kampen om sejren blev han slået af sin rival Tadej Pogacar, og Mathieu Heijboer, der er præstationschef for Jumbo-Visma, forklarede efter løbet, at hans optakt til løbet var blevet forstyrret af 'private årsager'.

Dengang kom han dog ikke nærmere ind på, hvad det var, og det har den danske rytter heller ikke selv gjort.

En måned senere har han valgt at åbne en smule op, men har valgt at holde fast i, at han ikke vil fortælle, hvad det var, der gjorde, at han blev forstyrret i optakten til det store løb.

"Jeg vil ikke vil ud med, hvad det nu en gang var (der forstyrrede ham, red.). Men man skal ikke være bekymret for det nu," lyder det fra Jonas Vingegaard til TV 2 Sport.

Han slår også fast, at det ikke er et problem længere, men at det i stedet er et 'overstået kapitel', hvorfor der ikke er nogen grund til at tænke over det længere.

"Det er et overstået kapitel, og det er ikke noget, vi skal tænke over længere. Vi kunne se i Baskerlandet Rundt, at jeg allerede var kommet videre fra det, og det er ikke noget, man skal bekymre sig om," siger han.

Mest læste

Mest læste