Amerikanske Sepp Kuss er kommet med en meget opsigtsvækkende udmelding om Tour de France. Jonas Vingegaard var i en god position til at vinde årets Vuelta a España. I stedet for at køre for sejren, trak han sig fra kampen. Det betød, at han overlod den røde førertrøje til holdkammeraten
Sepp Kuss .
Det har den amerikanske cykelrytter flere gange rost Vingegaard for. Det var nemlig afgørende for, at han vandt sin første Grand Tour i en alder af 29 år.
Tilsyneladende har dette fået ham til at skrue op for sine egne ambitioner. I et nyt interview fortæller han, at han ikke vil udelukke at skulle kaptajn for Jumbo-Visma til næste års
Tour de France .
Dette fortæller Kuss om i et interview med mediet Escape Collective, hvor han bliver spurgt om sine planer for næste sæson.
"Jeg tror, at det, jeg glæder mig mest til, er Vueltaen. Og så skal jeg også til Touren, hvor jeg vil gøre mit bedste. Om det så er for mig selv eller for Vingegaard," siger han.
Den amerikanske rytter har været en meget vigtig hjælper for Vingegaard de seneste år. Derfor har han bestemt også spillet en rolle i, at han kan kalde sig dobbelt vinder af Tour de France.
I interviewet med Escape Collective understreger han, at det primært kommer til at afhænge af ruten. Vurderer han, at det passer ham, 'så er det måske noget, jeg kan gå efter'.
Derfor er han bestemt ikke klar til at udelukke sig selv som kaptajn. Tværtimod slår han fast, at han ikke kan se, hvorfor det ikke skulle være en mulighed.
Omvendt skal man også huske, at Jumbo-Visma naturligvis også har noget at skulle have sagt. Han kan derfor sagtens blive pålagt at agere hjælperytter for
Jonas Vingegaard .