Forud for Tour de France blev han udpeget som en af Jonas Vingegaards store hjælpere. Dette satte et styrt en stopper for.
Jumbo-Visma-rytter
Steven Kruijswijk var udnævnt som en af de vigtigste hjælperyttere for
Jonas Vingegaard forud for dette års Tour de France.
Derfor skulle han have spillet en rolle i, at den danske cykelstjerne skulle forsvare sin Tour de France-titel. Selvom han ikke havde Kruijswijk til at hjælpe med dette, formåede han dog alligevel at gøre det.
Årsagen til, at Vingegaard ikke havde mulighed for at trække på Kruijswijk er, at han styrtede under Criterium du Dauphiné. Der var tale om et voldsomt styrt, som har holdt ham ude i lang tid.
Ifølge Feltet.dk er han dog endelig vendt tilbage til cyklen efter det voldsomme styrt, der kostede ham et brækket kraveben og bækken. Dette har han selv afsløret i et opslag på Instagram.
"Så... Siden den 5. juni er tingene gået lidt anderledes, end jeg havde håbet på. Jeg gik glip af Tour de France, men jeg er så glad og stolt over at se Jumbo-Visma tage den gule trøje igen. Jeg har arbejdet intensivt med min restitution de sidste par uger, og jeg er også helt tilbage i træning på cyklen," skriver han som tekst til sit opslag.
Selvom han ikke havde mulighed for at deltage i Tour de France i år, er der alligevel et lyspunkt for cykelrytteren.
"På den anden side, så gjorde det at være hjemme med familien det meget lettere at gå glip af årets største løb."
Den 36-årige Kruijswijk viste sig især frem under Tour de France i 2019, hvor han kørte sig til en samlet 3.-plads. Desuden har han vundet Arctic Race of Norway i 2014 og en etapesejr i Schweiz Rundt i 2011.