tadej pogacar

Tadej Pogacar "kan ikke se sig selv forsætte meget længere": Lufter pensionsplaner

Cyklingjul. 28 , 14:34
Tadej Pogacar har sikret sig sin fjerde samlede sejr i Tour de France og kan nu føje endnu en gul trøje til samlingen. Nu antyder han, at slutningen på karrieren muligvis ikke ligger langt ude i fremtiden.
Efter at være blevet nummer fire på den afsluttende etape i Paris kunne Pogacar alligevel lade sig hylde som samlet vinder af Tour de France for fjerde gang.
Han blev dermed den samlede vinder i 2020, 2021, 2024 og nu 2025, og samtidig har han været på podiet seks år i træk.
- Det er helt utroligt at vinde fire Tours de France. Seks gange på podiet i træk – det her føles specielt fantastisk, og jeg er virkelig stolt af at kunne bære den gule trøje, sagde Pogacar efter løbet.
På den sidste etape, hvor tidsstillingen blev neutraliseret grundet regn, manglede han dog den sidste motivation.
- Jeg fandt mig selv i front, selvom jeg ikke rigtig havde energien til at motivere mig selv til at køre i dag. Det var rart, at de neutraliserede klassementet, så det var mere afslappet, forklarede han.
Rivalisering med Vingegaard har formet en æra
For femte år i træk endte Tour de France med Pogacar og Jonas Vingegaard som nummer ét og to.
Den intense rivalisering har ifølge Pogacar været med til at løfte niveauet i feltet.
Pogacar nævner at det er noget ham og Vingegaard snakkede om i starten af etapen mod Paris. Om hvordan de har presset hinanden til det yderste, og at Vingegaard fortjener al mulig respekt for det. De har været to til at skabe det cykelløb vi har været vidne til de senere år.
OL i 2028 som mulig afslutning på karrieren
I et interview med L’Équipe løftede Pogacar sløret for sine overvejelser om fremtiden.
- Jeg tror ikke, jeg stopper lige med det samme, men jeg ser heller ikke mig selv fortsætte meget længere, sagde han og pegede på OL i Los Angeles i 2028 som en mulig milepæl.
- De Olympiske Lege er et af mine mål – og derefter vil jeg måske begynde at tænke på at stoppe. Vi må se, lød det videre fra den 26-årige slovener.
Trods stor succes og resultater i verdensklasse, har Pogacar i løbet af årets Tour udvist tegn på træthed og lav motivation.
Ifølge flere iagttagere har han fremstået mindre energisk og mindre engageret i interviews og ceremonier end tidligere.
Inden en eventuel pensionering er der dog stadig løb at vinde. Men for nu venter en tiltrængt pause hjemme i Slovenien, hvor Pogacar ser frem til nogle stille dage hjemme.
Mest læste