Tadej Pogacar har løftet sløret for en stor nyhed. Og det kan vise sig at blive en gave for danske Jonas Vingegaard. Der skal ikke være nogen tvivl om, at Tadej Pogacar har haft en god sæson i år.
Det er kun ganske få ryttere, der kan bryste sig af at have haft en sæson på samme niveau.
Den slovenske stjerne har været en sand magtfaktor, og har domineret i stort set alle løb, han er stillet op i.
Blandt andet formåede han at besejre flere af de helt store brostensspecialister i Flandern Rundt.
Også i Tour de France gjorde han det rigtig godt, men ikke godt nok til at vinde over Jonas Vingegaard.
Måske det er årsagen til, at Pogacar har besluttet sig for at forsøge sig med noget nyt i den kommende sæson.
Næste år får han nemlig sin debut i Giro d'Italia, hvilket giver ham muligheden for at vinde alle tre Grand Tours.
Han har nemlig allerede vundet både Vuelta a España og Tour de France.
At han er tilmeldt Giro d'Italia, betyder dog ikke, at han har droppet den franske Grand Tour.
Derimod stiller han op til begge løb, hvilket TV 2 Sports cykelekspert Emil Vinjebo kalder for en gave.
"Det er virkelig en spændende nyhed. Han har tidligere luftet, at det var en mulighed, og nu kaster han sig ud i det. Nu vandt han Flandern Rundt i år. Næste år vil han så køre Giro, fordi det motiverer ham at prøve noget nyt. Han vil køre og vinde det hele, siger han.
"Det er en gave for cykelsæsonen og Giroen, at Pogacar stiller til start og ikke kører det klassiske program som optakt til Touren. UAE (Pogacars hold, red.) skal også have ros for at lade ham gøre det."
Desuden kan det vise sig at blive en gave for Vingegaard.
Det er nemlig ikke sket siden, at Marco Pantani gjorde det i 1998, at en rytter har formået at vinde Giro d'Italia og Tour de France i samme sæson.