Der er gang i rokeringerne i cykelsporten, hvor flere hold har mistet enten talenter eller profiler.
Flere cykelhold har været i gang med at ruste op til den kommende sæson. Det har betydet, at flere talenter får chancen for at køre på WorldTour-niveau. Det betyder dog også, at der er sket rokeringerne holdene imellem.
Blandt andet har
UAE Team Emirates været nødt til at sige farvel til
Davide Formolo , der ellers havde kontrakt med holdet til udgangen af 2024.
Han har siden slutningen af juli været rygtet til Movistar. Det vedvarende rygte er nu blevet bekræftet, om end skiftet endnu ikke er officielt meldt ud.
Til gengæld har UAE Team Emirates' administrerende direktør, Mauro Gianetti, bekræftet skiftet. Til mediet inbici.net har han forklaret, at Movistar kunne tilbyde ham en anden rolle, som han gerne ville have.
"De tilbød ham en anderledes rolle, og han sagde ja. Vi vil gerne takke ham for, hvad han har gjort for os, og vi ønsker ham det bedste," lyder det fra Gianetti.
Formolo blev hentet til UAE Team Emirates i 2020. Dengang fik han en toårig aftale, og blev tildelt en rolle som hjælperytter. I sin tid på holdet har han været med til at vinde to Tour de France-titler. Desuden har han også deltaget i yderligere fire Grand Tours.
På det personlige plan er det ikke blevet til mange sejre. Hans største bedrift er en etapesejr i Dauphiné og en sejr i Coppa Agostoni. Dertil har han kørt sig til en 2.-plads i Strade Bianche og i Tre Valli Varesine.
UAE Team Emirates har allerede skrevet kontrakt med Pavel Sivakov, som er en ideel afløser for Formolo.
Hertil har de også valgt at investere i store talenter som Antonio Morgado og Isaac de Toro. Også den tidligere U23-verdensmester Filippo Baroncini er blevet hentet til holdet.