David Beckham rørt til tårer efter Lionel Messis frisparkssejr

Foto: Arturo Jimenez/Anadolu Agency via Getty Images

Inter Miami-ejer David Beckham fik tårer i øjnene, efter at have overværet Lionel Messi score et afgørende frisparksmål i sin debut.

Den argentinske stjerne blev sendt på banen for første gang for Inter Miami, da den amerikanske klub tog imod Cruz Azul i Leagues Cup.

Reaktionen fra de mere end 20.000 tilskuere på DRV PNK Stadion var fænomenal, da han blev skiftet ind i det 53. minut.

Selvom han har lagt europæisk fodbold bag sig, har Messi ikke glemt, hvordan det skal gøres. De mange tusinde tilskuere fik derfor, hvad de havde betalt for.

Ikke nok med det, så fik de også mulighed for at være vidner til et magisk øjeblik fra Messi. Sent i kampen var stillingen 1-1, da Messi fik et frispark.

Frisparket skulle tages et par meter foran feltet, hvilket er en position, som Messi før haft succes fra. Og det havde han igen. Fredag trådte han hen til bolden og sparkede den op i øverste hjørne.

Man skulle næsten tro, at det hele var blevet skrevet på forhånd, da en bedre debut for Messi ikke kan fås. Dermed fik han også bevist, hvorfor han var en eftertragtet herre, da hans kontrakt med PSG udløb.

På sidelinjen overværede David Beckham kampen, og han havde tårer i øjnene, da Messi sendte bolden i nettet.

Efter kampen tog Beckham sig tid til at lykønske Messi med det flotte mål. Desuden blev det fanget på kameraerne, at de tog omfavnede hinanden på sidelinjen.

Messi var ikke den eneste nye spiller, der fik debut i fredagens kamp mod Cruz Azul. Det samme gjorde Sergio Busquets. Han har denne sommer forladt FC Barcelona, for at fortsætte sin karriere i MLS.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024