De 10 bedste fodboldspillere i verden – ifølge Football Manager 2024

Foto: Kevin De Bruyne / Gettyimages

Football Manager 2024 udkom denne uge til stor begejstring blandt spillets fans.

Mange fodboldklubber bruger i dag databasen til at scoute spillere på grund af dens omfattende undersøgelser og viden, hvilket gør vurderingerne til en vigtig del af spillets omdømme.

Her er top 10 bedste fodboldspillere i verden – ifølge FMInside’s database af spillere i ‘Football Manager 2024’.

10. Mohamed Salah

Salah er måske ikke helt på samme topniveau som i sin første sæson under Jurgen Klopp i 2018-19, hvor han scorede 32 mål i 36 Premier League-kampe.

Han vil dog stadig kunne forbedre de fleste hold på højre fløj med sin eksplosive fart og driblinger.

Football Manager 2024 har vurderet Liverpools egyptiske konge til 90 med et potentiale på 94 i spillet.

9. Ederson

Manchester Citys nummer 1 er den næstbedste målmand i Football Manager 2024, med en vurdering på 90.

Han vil ikke være en billig mulighed, men hvis du leder efter en, der er konsekvent og vil redde dig hver uge, er det værd at bede bestyrelsen om flere midler.

På toppen af sin karriere som 30 årig, har Ederson allerede vundet ‘The Treble’ og har vundet Premier League hele fem gange.

8. Thibaut Courtois

Belgieren er rangeret som den bedste målmand i fodboldens verden i den seneste udgave af Football Manager.

Vi har få klager over det, givet hvor exceptionel han har været som Real Madrids nummer 1.

Han har fået en vurdering på 91 og er næsten umulig at skrive kontrakt med, da der ikke er nogen bedre i hans position.

7. Vinicius Junior

Det føles som en evighed siden, at Vinicius skrev under med Real Madrid som en spinkel 18-årig gut fra Flamengo.

Men han er vokset sig større siden og har gjort, hvad hverken Robinho eller Kaka kunne, ved at blive en nøglespiller i truppen.

Allerede med to La Liga-medaljer i skuffen, er Vini Jr en eftertragte herre og spillet har allerede vurderet ham til 91.

FourFourTwo rangerede ham som den næstbedste kantspiller i venstre side i verden sidste år.

6. Robert Lewandowski

Som 34 årig bliver Lewandowski ikke yngre, men det har ikke stoppet ham i at være en absolut målmaskine hele sin karriere.

238 mål i 253 kampe for Bayern München og 22 mål i 48 kampe for Barcelona er en ret god rekord.

Spillet har rangeret ham til 91 og mener stadig, at han har potentiale til at gå til 95. Vi venter på, at han fører Polen ene mand til VM som 37 årig.

5. Harry Kane

Genoplivet hos Bayern denne sæson, har Kane allerede scoret 17 mål i 11 kampe for de tyske mestre og medmindre noget katastrofalt sker, burde han endelig vinde en ligatitel.

Spillet har rangeret ham til 92 med et potentiale på 93, men med ham lige skiftet til Bayern, er det usandsynligt, at de ville sælge ham til din klub, medmindre du har seriøse penge.

4. Lionel Messi

Selvom han for nylig flyttede til Inter Miami i MLS og ikke helt rammer samme form hos PSG, som han satte så højt for sig selv i Barca. Så er Messi stadig rangeret som den fjerdebedste spiller i spillet med en vurdering på 93.

Hvis spillet af en eller anden grund ikke pensionerer ham, når han forlader Miami, ville jeg købe editoren og flytte ham til Superligaen for sjov.

3. Kylian Mbappe

Mbappe river stadig Ligue 1 fra hinanden og det er kun et spørgsmål om tid, før han flytter til Madrid.

Det betyder, at nu er det perfekte tidspunkt at prøve at skrive under med ham i spillet.

Hans kontrakt udløber ved sæsonens slutning, så er det på tide at tale med hans agent.

Spillet har vurderet ham til 94 med et potentiale på 99, så man ville være dum, hvis man i det mindste ikke prøver at friste ham til at slutte sig til din klub.

2. Erling Haaland

Du skriver ikke under med ham i de næste 10 år, glem det.

Spillet har rangeret ham til 94 med et potentiale på 98.

Hvis du på en eller anden måde formår at overbevise ham og har pengene, så har du gennemført spillet, godt gået.

1. Kevin De Bruyne

Interessant nok er De Bruyne udvalgt som den højest rangerede spiller.

Med en vurdering på 95 og et potentiale på 95, kunne De Bruyne forvandle din angriber til Erling Haaland.

Som 32 årig får du måske kun to eller tre pålidelige år ud af ham på grund af hans skadeshistorik, men det er værd at gå efter.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024