Dybt berørt Anne Dorthe Tanderup taler ud om håndbold-tragedie

Foto: Anne Dorthe Tanderup / Getty Images

Det danske kvindelandshold i håndbold var tæt på at trække sig fra VM, men besluttede i stedet at spille kampen.

Ved VM i Tyskland blev det danske kvindelandshold i håndbold ramt af en stor tragedie.

Dette medførte, at de gjorde sig tanker om at trække sig fra finalen ved turneringen.

Årsagen var, at to danske tilskuere var blevet stukket ihjel under 1. halvleg af semifinalen.

Det var naturligvis noget, der påvirkede både spillere og personale meget. Derfor blev det også overvejet, om det rette ville være at trække sig fra finalen.

Men i DR-dokumentaren ‘Håndboldens Heltinder’ fortæller tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup om overvejelserne.

Her har hun svært ved at holde tårerne tilbage, mens hun taler om den tragiske episode.

“Vi ærer faktisk bedst de afdøde, os selv, landet og håndbold ved at gå ind og spille den finale. Nu kan jeg godt mærke, at jeg bliver sådan lidt…,« siger Tanderup, før hun holder igen og siger, at der er mange følelser, der rammer hende.

I dokumentaren fortæller Camilla Andersen også, at hun fik besked om de dræbte tilskuere i lokalet, hvor hun blev testet for doping.

Hun blev ramt af et stort chok, da både hendes morfar og forældre var i hallen i Berlin.

Selvom de oprindeligt gjorde sig overvejelser om at trække sig fra finalen, besluttede de at spille kampen.

De havde ikke haft tid til at lægge meget taktik, men endte alligevel med at dominere Norge.

Dermed kunne de juble over at have vundet VM-titlen med en sejr på 33-20.

Naturligvis er det også en titel, som fortsat har stor betydning for de daværende spillere den dag i dag.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024