FC Barcelona har besluttet sig for at sælge 22-årig forsvarer til sommer

Foto: David Ramos/Getty Images

FC Barcelona er allerede i fuld gang med at planlægge deres trup til næste sæson. I denne forbindelse planlægger de også at sælge ud af truppen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at økonomien i FC Barcelona ikke er god. Hvis de skal have mulighed for at hente nye spillere til klubben til sommer, er de derfor også nødt til at sælge ud.

Det ser ud til at få konsekvenser for Eric Garcia, der i denne sæson er udlejet til Girona. Han kan derfor meget vel have spillet sin sidste kamp for den catalanske klub.

Ifølge Football Espana skulle Barcelona have vist interesse i at aktivere deres tilbagekøbsklausul på Chadi Riad, der i øjeblikket er udlejet til Real Betis. Det betyder, at der vil være endnu mere konkurrence om spilletid i det centrale forsvar.

Inigo Martinez er ikke en langsigtet løsning, og Barcelona er endda fristet af at sælge enten Andreas Christensen, Ronald Araujo og Jules Konde. Hertil er der også pres på fra Pau Cubarsi og Mikayil Faye, der spiller for Barca Atletic.

Derfor er der ikke nogen plads til Garcia, der ellers har spillet en flot sæson for Girona indtil videre. Netop det faktum, at han har taget sig flot ud, har skabt forhåbninger i Barcelona. Fortsætter han med at gøre dette, forventer de at kunne sælge ham for en god pris til sommer.

Det spanske medie SPORT skriver, at Barcelona ikke har planer om at presse citronen for meget. Derimod er de villige til at sælge Garcia for omtrent 15 millioner euro, svarende til lidt over 110 millioner kroner.

At sælge ham for denne sum, vil stadig være en god forretning for den spanske klub. Han blev nemlig hentet til Barcelona fra Manchester City på en fri transfer, hvorfor de ikke har betalt så meget som en krone for ham.

Til sommer har han to år tilbage af sin kontrakt med Barcelona. Hvis de på det tidspunkt ikke ser ham som en del af den langsigtede fremtid i klubben, er det på tide at sælge. Og netop dette skulle de være klar til at gøre.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024