Fernando Alonsos opførsel bekræfter Aston Martin exit-rygter

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Der er forlydender om, at Fernando Alonsos fremtid ikke er hos Aston Martin.

Fernando Alonso har leveret en række stærke præstationer for Aston Martin i denne sæson. Men selvom han har det, er han blevet kædet sammen med et holdskifte.

I denne sæson er det blevet til syv podieplaceringer for den rutinerede spanier. Dette omfatter tre 2.-pladser i henholdsvis Monacos, Hollands og Canadas Grand Prix.

Men ifølge Express skulle den 42-årige Alonso være ivrig efter at få en bedre sæson næste år. Derfor er han allerede nu begyndt at overveje, hvilke muligheder han har i feltet.

Og ifølge journalist Matthew Thompson er Alonso ‘meget utilfreds med den retning, hans hold har taget’. Desuden skulle han også være utilfreds med det faktum, at ‘2024-bilen ser meget dårlig ud’.

Dette har ifølge Express medført, at han nu bliver kædet sammen med et skifte til Red Bull. Her skulle der være tale om en byttehandel, hvor han og Sergio Perez bytter sæde.

Skulle et sådant skifte blive en realitet, vil Alonso indtage rollen som kører ved siden af Max Verstappen. Perez skulle derimod være åben for et sådant skifte, fordi han vil få muligheden for at vinde Aston Martins første verdensmesterskab.

Men på trods af de mange rygter og påstande, har Perez hele tiden holdt fast i, at han vil blive hos Red Bull. Desuden har Red Bull-cheferne Christian Horner og Helmut Marko også flere gange understreget dette.

“Hvor mange gange skal jeg gentage dette? Checo (Perez, red.) har en kontrakt for 2024, og det vil ske. Han havde en god weekend indtil løbets første omgang, og jeg er overbevist om, at han ville have været på podiet (uden kollisionen, red.),” sagde Marko til Sky Italia.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024