Ferrari afslutter en æra efter at have indgået aftale med stor konkurrent

Foto: Carlo Bressan/Anadolu Agency via Getty Images

Ferrari har valgt at opsige et mangeårigt samarbejde, og har i stedet indgået en stor aftale med deres konkurrenter.

Det italienske Formel 1-hold har ikke længere et samarbejde med Estrella Galicia 0.0. De har samarbejdet med ølproducenten i tre år, men forud for 2024-sæsonen er det nu blevet opsagt.

Det hænger naturligvis sammen med, at de i januar sidste år offentliggjorde et nyt samarbejde med Asahi Europe & International. Det er selskabet bag blandt andet Peroni, som er en af Estrellas konkurrenter.

Samarbejdet med Estrella begyndte i 2021, hvor Carlos Sainz også blev hentet til holdet. Han havde i forvejen et samarbejde med virksomheden, hvilket han også har haft sideløbende ved siden af.

Derfor var Estrella også med til at bakke op om Sainz, da han vandt Storbritanniens Grand Prix i 2022, hvor han satte en stopper for Red Bulls dominans.

Det samme formåede han faktisk også at gøre i 2023, men her var det Singapores Grand Prix, han endte med at vinde. Han blev den eneste kører, der ikke kører for Red Bull, som vandt et løb i 2023.

Ferrari har selv annonceret på deres sociale medier, at deres samarbejde med Estrella er ophørt efter 2023-sæsonen.

Her har de også delt en video, der viser Sainz nyde deres øl efter en af sine sejre. Det kommer han dog næppe til at gøre fremover, da de – som sagt – er færdige med at samarbejde med Ferrari.

“Tre sæsoner med minder og et fantastisk partnerskab. Mange tak,” skrev Ferrari på deres sociale medier.

Det er dog ikke sikkert, at Estrella er helt færdige med Formel 1. Ifølge mediet GPFans forhandler de nemlig med Aston Martin, hvorfor de meget vel kan ende med at have deres logo på Fernandos Alonsos bil i næste sæson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024