Fodbold-boss er bekymret: Saudi-Arabien har uendeligt mange penge

Foto: Alexander Hassenstein/Bongarts/Getty Images

Bayern Münchens ærespræsident Uli Hoeness er bekymret over, at de saudiarabiske klubber udnytter deres store rigdom til at hente spillere til landet.

Uli Hoeness ser ikke positivt på Saudi-Arabiens indtog på fodboldverdenen. De har på det seneste hentet flere store navne, ved at tilbyde dem kontrakter, som de europæiske klubber ikke kan hamle op med.

Dette gør sig blandt andet gældende for Cristiano Ronaldo, der skrev kontrakt med Al Nassr tidligere i år. Derudover har Karim Benzema også for nylig bekræftet, at han denne sommer skifter til Saudi-Arabien.

Og ifølge Hoeness er det noget, der giver anledning til bekymring hos klubberne i Europa.

“De ser ud til at have uendelige penge. Vi betaler for det gennem vores oliepriser, men at beklage sig giver ingen mening. Vi er nødt til at finde andre møder at imødegå det på,” siger han til Sky Sports ifølge Ekstra Bladet.

Derudover siger han, at det ikke bliver nemt for de europæiske klubber i de kommende ti år. Han forventer nemlig, at flere spillere vil acceptere de lukrative kontrakter, som de saudiarabiske klubber står klar med.

“Men fordelen er, at de kun kan spille med 11 spillere, og et hold kun kan have 15-16 spillere. Så der vil altid være mere end 50-60 gode spillere i verden, og dem skal vi nå frem til,” siger han også.

På det seneste har flere store navne været rygtet til Saudi-Arabien. Blandt andet er der rygter om, at Neymar kan forlade Paris Saint-Germain til fordel for et indbringende ophold i Al-Hilal.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024