Thibaut Courtois rotte Belgien Wales

Absurde billeder: Rotte forstyrrede VM-kvalifikationskamp

Fodboldokt. 15 , 8:21
En usædvanlig episode stjal opmærksomheden under VM-kvalifikationskampen mellem Wales og Belgien, da en rotte pludselig løb ind på banen.
Under mandagens VM-kvalifikationskamp mellem Belgien og Wales blev opmærksomheden i en kort periode rettet væk fra spillet på banen.
En rotte løb uventet ind midt i opgøret, og situationen skabte både forvirring og underholdning blandt spillere og tilskuere.
Episoden fandt sted midt i anden halvleg kort efter, at Belgien var kommet foran 2-1.
Dyret blev først spottet i nærheden af den belgiske målmand Thibaut Courtois, der forsøgte at fange det med sin handske.
Rotten undslap dog og fortsatte sin løbetur hen over banen.
Waliseren Brennan Johnson forsøgte derefter at jage rotten væk langs sidelinjen, hvilket blev mødt med stor jubel fra publikum.
Efter endnu et flugtforsøg bag en VAR-skærm forsvandt rotten og blev ikke set igen.
“Ikke noget jeg har oplevet før”
Wayne Nash, stadionchef for Cardiff City og sikkerhedsansvarlig for både det walisiske fodboldforbund og UEFA, udtrykte stor overraskelse efter opgøret.
Ifølge ham har han i sin lange karriere ikke tidligere oplevet noget lignende.
- Det er ikke noget, jeg har oplevet i mine 36 år i Cardiff City. Vi har haft en herreløs hund på banen før, men det her var noget helt nyt, udtalte han efter kampen til The Guradian.
Han forklarede, at stadionets placering tæt på kolonihaver og jernbanespor gør området modtageligt for rotter.
Det er derfor en kendt udfordring, som der løbende arbejdes med i samarbejde med skadedyrsbekæmpelse.
- Jernbanevolde kan være fulde af rotter. Vi ved, de findes her, og vi ser dem af og til. Men vi arbejder tæt sammen med vores skadedyrsbekæmpelse og gør alt, hvad vi kan for at holde dem væk, forklarede Nash.
Belgien fører gruppen
Kampen endte med en sejr til Belgien på 4-2. Med resultatet fører det belgiske landshold nu sin kvalifikationsgruppe i kampen om en plads ved VM.
Selvom sejren var vigtig, var det i høj grad rotten, der blev kampens samtaleemne.
Mest læste

Loading