gettyimages 1482381604

AC Milan har ikke hørt fra Newcastle United efter Sandro Tonali-sagen

Fodboldokt. 25 2023, 16:48
Sandro Tonali er blandet ind i den omfattende bettingskandale, som kan ende med at koste ham et års karantæne.
Serie A-klubben AC Milan har ikke haft nogen kontakt med Newcastle United angående Sandro Tonali-sagen. Der er ellers spekulationer om, at den engelske klub overvejer en retssag mod den italienske klub.
Tonali har endnu ikke fået sin straf, men det forventes, at han bliver straffet med op mod et års karantæne. Det skyldes, at han har været involveret i betting, som omhandler AC Milan, mens han selv var i klubben.
I sommer blev han solgt til Newcastle, men det kommer ikke til at redde ham fra de overtrædelser, som han har begået i England. Derfor kan han stadig ende med et forbud, selvom han har forladt Serie A.
Det italienske fodboldforbund forventes snart at annoncere forbuddet. Selvom det bliver udstedt at det italienske fodboldforbund, vil det også være gældende i England. Hertil vil det også være op til de gældende regler fra FIFA.
Der er rygter om, at Newcastle overvejer at trække AC Milan i retten, fordi de ikke har informeret om Tonalis spilproblemer. Men ifølge Calciomercato.it har der endnu ingen dialog været mellem de to klubber, hvad dette angår.
AC Milan er af den klare opfattelse, at de ikke har gjort noget forkert med hensyn til Tonali. Desuden har de nægtet at have kendskab til, at han placerede væddemål på AC Milans egne kampe.
Newcastle betalte i dyre domme for at hente Tonali i sommer, men nu ser det ud til, at de må vinke farvel til ham. Dommen over ham er endnu ikke faldet, men det er usandsynligt, at han straffe med mindre end et års karantæne.
Mest læste