Roberto Firmino forlader Liverpool til sommer, og Jürgen Klopp har nu løftet sløret for, hvem der skal afløse ham. Liverpool-træner mener, at
Cody Gakpo kan udfylde tomrummet efter Roberto Firmino, der forlader Liverpool til sommer, da han er nået til enighed med FC Barcelona.
Den 31-årige Firmino har været i Liverpool siden 2015, men til sommer er det slut, da han forlader den engelske klub til fordel for Barcelona, selvom han blev tilbudt en ny kontrakt.
På trods af, at Firmino endnu ikke har forladt klubben, har Klopp allerede fundet hans afløser i form af Cody Gakpo, der blev hentet til Anfield i januar.
Den hollandske profil, der blev hentet i PSV, har imponeret siden sin ankomst, og har scoret fem mål i 14 kampe i Premier League. I Liverpools seneste sejr over Nottingham Forest, spillede han som central angriber.
Efter sejren over Forest, roste Klopp den unge hollænder, men han sendte også pæne ord i retning af Firmino.
"Hvis du har set fodbold i de sidste fem til seks år som fodboldspiller, og hvis du elsker fodbold, har en lignende rolle, og et lignende job at udføre, og du ikke har hente inspiration fra Bobby Firmino, er det en dårlig beslutning, for at være ærlig," sagde Klopp ifølge Mirror.
"Vi spiller offentligt, så du kan se alle kampene. Jeg vil mene, at Bobby er en stor inspiration for stort set alle spillere i en lignende position."
"Cody er 23 år. Han var kaptajn for sin tidligere klub. Jeg har ingen anelse om, hvordan det er sket så tidligt. Og da han ankom her, indså man: 'Han er en klog dreng, virkelig åben og en rigtig holdspiller' og sådan noget. Han er ovenikøbet også en rigtig god fodboldspiller."
"Han kan spille denne position, han kan spille bredt, og han kan spille centralt. Han kan også spille rigtig 9'er. Så han kan skabe sin egen vej til den position, så det er ikke sådan, at vi behøver at gøre det på samme måde, fordi ingen kan gøre det som Bobby, da ingen er Bobby."