Sir Alex Ferguson har investeret i et nyt hus, der har kostet ham 10 millioner danske kroner. Den tidligere Manchester United-træner har spenderet 1,2 millioner pund (cirka 10 millioner kroner) på et nyt hus. Det skyldes, at han har ønsket at flytte tættere på sin søn Darren, efter at have mistet sin kone.
Ifølge LBC flytter han til Goostrey i Cheshire, efter at være flyttet ud af sit seneste hjem nær Wilmslow. Her boede han sammen med sin kone Cathy, der gik bort i oktober i år.
Sir Alex og Cathy nåede at bo 20 år i deres store villa nær Wilmslow, som er blevet sat til salg. Ifølge LBC er det sat til salg til 3,5 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 30 millioner kroner.
Da boligen er blevet sat til salg, er der naturligvis også billeder på ejendomsmæglerens hjemmeside. Villaen bliver beskrevet som 'svigagtigt rummelig', og byder blandt andet på fem store værelser.
Hertil er huset også forsynet med et stort køkken med viktualierum, hvor der er god plads til opbevaring. Derudover byder det også på siddepladser ved køkkenbordet, som kan bruges, når man skal spise en hurtig morgenmad.
Til den store villa får man også en nydelig og velholdt have, som man kan nyde synet af, når man sidder på husets terrasse.
Cathy døde i en alder af 84 år, og efterlod sig sin tre år yngre mand, som beskrev hende som hans 'klippe'. Derfor har det naturligvis også taget hårdt på ham, at han har mistet sin kone.
De var gift i 57 år og fik tre sønner sammen. Den ene af sønnerne, Darren, kan nu glæde sig over at have sin far tættere på.