Flere klubber kæmper om at hente det 16-årige talent fra Brasilien.
Gennem tiderne har Brasilien været hjemsted for nogle af de største talenter i fodbold. Dette omfatter blandt andet Neymar og Ronaldinho. Seneste har den unge Endrick også markeret sig.
Og nu er endnu et vidunderbarn på radaren i flere europæiske klubber. Konkret er der tale om 16-årige
Estevao Willian, som både
FC Barcelona og
Real Madrid har et godt øje til. De kan dog forvente at få konkurrence fra
Arsenal og Chelsea.
Ifølge 90min er kampen om at hente Estevao Willian allerede i gang. Han er det seneste talent, der stammer fra den famøse ungdomsafdeling i brasilianske Palmeiras.
Det er et akademi, der gennem tiderne har produceret flere store stjerner. Dette omfatter blandt andet både Gabriel Jesus og Arthur Cabral. Desuden er det også hjemsted for det eftertragtede vidunderbarn Endrick, der næste år skifter til Real Madrid.
Estevao Willian har markeret sig i sit hjemland, hvor han bl.a. har fået en rolle på U20-landsholdet. Desuden har han i denne sæson bidraget med to mål og et enkelt oplæg i 14 kampe.
Hans store fremskridt har skabt interesse i flere storklubber, herunder Barcelona og Real Madrid. Allerede sidste år var der meldinger om, at Madrid havde en aftale med ham. Men det har vist sig ikke at være sandt.
Derfor er der endnu ingen klub, der har sikret sig den 16-årige stjernes underskrift. De seneste rapporter peger ifølge The Hard Tackle på, at han er opsat på at skifte til Barcelona.
Både Barcelona og Real Madrid er kendt for at have stor succes med at hente talenter i Brasilien. Det betyder dog ikke, at det er de eneste muligheder som Estevao Willian. Han er nemlig også meget efterspurgt hos både Arsenal og Chelsea.