Juventus-angriber Dusan Vlahovic kan være fortid i den italienske klub denne sommer, da han jagtens af PSG og Bayern München. Bayern München har et godt øje til Harry Kane, som de håber at kunne købe denne sommer. Viser det sig ikke at være muligt, vil de i stedet rette fokus mod Dusan Vlahovic.
Hidtil har Tottenham-ejer Daniel Levy ikke virket samarbejdsvillig i forhold til salget af Kane. Derimod har han angiveligt afvist flere bud fra Bayern, og har holdt fast i en pris på over 100 millioner pund.
Alligevel føler Bundesliga-klubben sig overbevist om, at de kan få en aftale i stand, inden transfervinduet lukker i.
Deres klare prioritet er derfor fortsat at hente Kane, selvom det har vist sig at være vanskeligt. Beslutter de at droppe deres forsøg på dette, vil de i stedet starte forhandlinger med Juventus, skriver Bavarian Football Works.
Tidligere har de også været kædet sammen med Victor Osimhen, som også har været rygtet til Manchester United. Desuden har de været sat i forbindelse med Eintracht Frankfurts Randal Kolo Muani, som også jagtes af flere andre klubber.
Ifølge den italienske journalist Rudi Galetti skal Bayern indstille sig på at få kamp til stregen om Vlahovics underskrift, hvis de vælger at fokusere på ham.
Angiveligt skulle både
Paris Saint-Germain og Tottenham være klar til at gøre et forsøg på at hente ham. Særligt skulle PSG være interesserede i at hente ham, da de allerede er blevet enige med ham om en femårig kontrakt med en årsløn på 11 millioner euro.
Derfor mangler det kun, at PSG og Juventus når til enighed om en salgspris. Han har en markedsværdi på omtrent 70 millioner euro, hvorfor prisen må forventes at være i dette leje.