Bodø Glimt fejrer den samlede sejr over Lazio

Bodø/Glimt-spiller kørt på hospitalet efter ildebefindende

Fodboldsep. 18 , 20:34
Magnus Riisnæs fra Bodø/Glimt fik et ildebefindende under kampen mod Slavia Prag, men klubben melder nu, at midtbanespilleren har det godt.
Bodø/Glimt hentede et vigtigt point i Champions League, da de norske mestre spillede 2-2 mod Slavia Prag efter at have været bagud 0-2.
Kampen blev dog overskygget af en alvorlig situation, da midtbanespilleren Magnus Riisnæs fik et ildebefindende på banen.
Den unge spiller blev hurtigt kørt på hospitalet i Prag, hvor han gennemgik de nødvendige undersøgelser.
Episoden skabte bekymring, da han måtte have hjælp efter blot 26 minutters spil på banen, efter at være blevet indskiftet i det 65. minut.
Klubben giver status
Bodø/Glimt udsendte senere en opdatering på deres hjemmeside, hvor de kunne berolige fansene med en positiv melding.
- Riisnæs er nu tilbage på spillerhotellet i Prag og skal rejse sammen med resten af holdet til Bodø senere torsdag. Magnus har det fint nu, skrev klubben i en kort meddelelse.
Den melding betyder, at Riisnæs undgår alvorlige følger af episoden, og han er igen sammen med holdkammeraterne, der nu retter fokus mod de kommende kampe i turneringen.
Dramatiske scoringer i Prag
Kampen i Prag blev en intens affære.
Slavia Prag kom foran efter 23 minutter da Youssoupha Mbodji bragte hjemmeholdet foran. Danske Kasper Høegh brændte en gylden mulighed for Bodø/Glimt til at udligne, da han efter ca. en times spil brændt et straffespark.
Mbodji gjorde det kort efter til 2-0 til hjemmeholdet.
Det satte de norske Champions League-debutanter under pres, men det lykkedes at vende opgøret.
Først scorede den unge midtbanespiller Daniel Bassi efter 78 minutter, inden Sondre Fet gjorde det til 2-2 i det 90. minut.
Da Riisnæs måtte forlade banen, havde Bodø/Glimt allerede brugt deres udskiftninger og holdet måtte derfor spille hele overtiden med kun 10 markspillere.
Det lykkedes nordmændene at holde det uafgjorte resultat til slutfløjtet.
Mest læste

Mest læste

Loading