Den danske fodboldlegender Brian Laudrup er overbevist om, at det kommer til at være 'guf for pressen'. Manchester United har taget et stort sats ved at købe
Rasmus Højlund til en høj pris.
Den engelske klub håber naturligvis på, at de har købt en ung angriber, der kan levere på højt niveau. Præcis som det har været tilfældet for Erling Haaland i Manchester City.
Den unge Rasmus Højlund har taget et stort skridt fremad i sin karriere med skiftet til United. Det store spørgsmål er nu, om han faktisk har kvaliteten og formatet til at levere i Premier League.
Hvis man spørger Brian Laudrup, så er der ikke nogen tvivl om, at han kan levere i den bedste engelske række.
"Jeg er overbevist om, at Rasmus Højlund kommer til at gøre det godt. Når man køber en spiller så dyrt, så har man scoutet ham længe og grundigt og set nok til at tro på, at det kan blive en guldfugl. Han skal lige vænne sig til tempoet, spillestilen og ligaen. Jeg tror jeg på, at han har det, der skal til for at kunne sætte sit aftryk – også i verdens mest krævende liga," siger Brian Laudrup ifølge B.T.
Den 20-årige angriber skal dog være forberedt på, at der vil hvile et stort pres på hans skuldre. Han kan ikke gemme sig, men vil derimod blive placeret på en piedestal.
"Hans udfordring bliver, at han med den høje pris ikke kan gemme sig for længe. Han ryger hurtigt op på en piedestal, hvor alle forholder sig til ham – også de gamle United-legender. Det er guf for pressen derovre. Og det kommer til at tage lidt tid for ham at falde på plads," fortsætter han.
Manchester United har betalt over 620 millioner kroner for Højlund. I stedet kunne de have købt en mere rutineret angriber, men ifølge Brian Laudrup er det en bevidst beslutning.