Brian Priske har for nylig skrevet under på en ny kontrakt med Sparta Prag. I denne forbindelse sikrede han sig en solid lønforhøjelse. Træner Brian Priske har klaret sig rigtig godt i Sparta Prag. I sin første sæson i den tjekkiske klub formåede han at føre den til klubbens første mesterskab siden 2013/14-sæsonen.
Derfor er de også rigtig glade for ham i Prag, hvilket nu har udmøntet sig i en ny kontrakt. Den tidligere FC Midtjylland-træner kan derfor glæde sig over at have kontrakt frem til sommeren 2026.
Ifølge mediet iSport kan han også glæde sig over at have fået en solid lønforhøjelse. Derfor bliver det næppe problematisk for Priske at få råd til smør på brødet.
Mediet skriver, at Priske havde en månedsløn på omkring 1,5 millioner tjekkiske kroner forud for sin kontraktforlængelse. Dette svarer til i omegnen af 450.000 kroner om måneden.
Med den nye kontrakt kan han se frem til at indkassere et endnu større beløb hver måned. Efter sigende skulle der være tale om en månedsløn på hele 600.000 kroner. Over et kalenderår tjener den danske succestræner derfor 7,2 millioner kroner.
Og i Sparta Prag må de mene, at han er de mange penge værd. De er i hvert fald glade for at have indgået en aftale om at forlænge hans aftale.
"Vi fandt den rigtige person i Brian. Vi tror på, at han vil vinde endnu en titel for Sparta, at han vil fortsætte med at udvikle vores spillere, og at vi også vil være i stand til at vinde europæiske kampe mod kvalitetsmodstandere i fremtiden," sagde sportsdirektør Tomas Rosicky i forbindelse med kontraktforlængelsen.
Priske har gjort det godt i Prag, og det har skabt interesse fra andre klubber. Blandt andet har han været rygtet til FC Augsburg, men også til Saudi-Arabien.