Brian Riemer om Gustav Isaksen: "Han er alt jeg vil have"
Gustav Isaksen stjal rampelyset i Parken, da Danmark slog Portugal 1-0 i en kamp, der hurtigt fik karakter af en magtdemonstration – ikke bare taktisk, men også mentalt.
I centrum for det hele stod en spiller, som landstræner Brian Riemer ikke tøver med at kalde uundværlig. Efter kampen var han nærmest rørende klar i mælet: “Han er alt det, jeg gerne vil have på det her hold.”
Den 23-årige kantspiller spillede med et mod og en energi, som smittede af på hele det danske hold. Især i duellerne med PSG-stjernen Nuno Mendes viste han, at han ikke blot kan følge med på det højeste niveau – han kan dominere.
“Den mand, han spiller over for i dag, Nuno Mendes, er altså en klassespiller, som han flere gange runder,” påpegede Riemer og tilføjede, at det er netop den slags frygtløshed og direkte stil, der gør Isaksen så værdifuld.
Evigt undervejs
Landstrænerens ros handler dog ikke kun om teknik og tempo, men om mentalitet. Ifølge Riemer er det især Isaksens vedholdenhed, der skiller ham ud.
“Selvom han misser en dribling, eller der er noget, der ikke lykkes, så ved du, at næste gang, han får bolden, gør han det igen. Og igen.” Det vidner om en spiller, der ikke lader sig slå ud, men insisterer på at udfordre og skabe noget – hver gang chancen byder sig.
'Uhæmmet lokomotiv'
Hyldesten fra Riemer bakkes op af medierne, både danske og portugisiske, der roser Isaksens utrættelige løb og evne til at trække modstanderne ud af balance.
Med karakterer på 7 og 7,5 i portugisiske medier og betegnelser som “uhæmmet lokomotiv” og “hovedpine for det portugisiske forsvar”, er det tydeligt, at han ikke kun imponerede hjemmefra.
For en spiller, der for få år siden kæmpede for spilletid i FC Midtjylland, er det en bemærkelsesværdig opstigning. Nu er han ikke blot en profil på det danske landshold – han er en nøglespiller, som landstræneren bygger sin offensive strategi op omkring.
Gustav Isaksen ligner i øjeblikket alt det, dansk fodbold har brug for. Hurtig, modig og kompromisløs. Og måske vigtigst af alt: Han tør fejle – fordi han ved, han kommer igen.
